Vi kender alle øvelsen - og for at være ærlig.. så elsker vi alle øvelsen. Nemlig squats! Men vidste du hvor mange fordele der er ved at have squats som en fast del af din træning? Vi giver dig her 5 fordele! 🍑
1. Styrker flere muskler
Det kommer forhåbentlig ikke som en overraskelse at squats styrker dine ben, baglår og baller. Men vidste du også at du ved squats også styrker din core og knæ? Det er en øvelse der kræver opspænd som hele kroppen gavner af 💪🏼 Mange tror dog at squat-øvelsen kun træner ens baller. Squat-øvelsen er faktisk det man kalder en "compound movement". Dette betyder at den træner flere muskelgrupper på samme tid.
2. Billig øvelse!
Squat er en øvelse der ikke kræver særlig meget. Du behøver i hvert fald ikke dyre maskiner. Er du nybegynder kan kropsvægt være nok, ellers kan du komme langt med enten en vægtstang, en kettlebell eller dumbbells! 🏋🏽♀️
3. Tilpas til dit niveau
En klar fordel ved squats er at du altid kan justere og tilpasse dine squats efter dit niveau. Du kan både gå op og ned i vægt på din vægtstang eller kettlebell, men du også prøve at lave pistol squats, som er svært! Her laver du kun squats på ét ben ad gangen mens det andet hænger frit. Du kan også give dig i kast med lunges for at lægge mere vægt på ét ben ad gangen. Prøv det hvis du mangler udfordring!
4. Fedtforbrænding
Ønsker du et vægttab? Så er styrketræning et rigtig godt redskab da muskler er med til at forbrænde fedt. Så ved at lave en masse squats, som styrker mange muskler, vil du også forbrænde en masse fedt! 💦
5. Kropsholdning
Ved squats er det vigtigt at du har den rette kropsholdning for at udføre øvelsen korrekt. Det er altså essentielt at du ikke svajer i ryggen eller står forkert med dine ben. Ved at fuldføre øvelsen med den rette kropsholdning vil du også på daglig base styrke din krop til at holde ryggen rank.
Vi håber alle vores gode råd kan hjælpe dig på vejen mod en masse squats 😎🍑
Efterlad en kommentar
Alle kommentarer er modereres, før de bliver offentliggjort.
'Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.